Om hudkræft

Almindelig hudkræft kan opstå overalt på kroppen, men langt de fleste tilfælde sidder på hovedet og halsen. Ofte er der tale om et sår, der ikke vil hele, eller en knop, der bløder eller væsker. En erfaren hudlæge vil som regel let kunne genkende hudkræft, men den kan forveksles med en godartet hudsygdom.

Se billeder af hudkræft →

Basalcellekræft er den hyppigste form for hudkræft, og antallet af nye tilfælde stiger stadig. Ifølge Kræftens Bekæmpelse var der 12.000 nye tilfælde i 2014, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder – en fordobling på ti år.

Hudkræft vokser langsomt. Den opstår oftest i ansigtet, på ørerne, i nakken og på den øverste del af brystet, men kan ses overalt på kroppen. Sygdommen rammer især ældre, men de seneste år er den blevet mere almindelig blandt yngre.

30 %

livstidsrisiko for at udvikle hudkræft.

20 %

af alle nye tilfælde opstår hos personer under 50 år.

40 %

risiko for ny hudkræft et andet sted på kroppen, hvis du har haft det én gang.

• Gennem de seneste 30 år er antallet af tilfælde af kræft i huden tredoblet for danske kvinder og mere end fordoblet for danske mænd.
• Ca. 40 danskere får hver dag konstateret kræft i huden – mere end en skoleklasse. Det svarer til over 14.600 nye tilfælde om året.
• Over 121.000 danskere har været i behandling for sygdommen. Det reelle tal er formentlig dobbelt så stort, da mange tilfælde ikke bliver registreret.

Risikoen for hudkræft stiger med alderen og med, hvor meget sol du har fået – både udendørs og i solarium. Derfor opstår hudkræft især på de steder, der får mest sol.

• Lys hud, der let bliver forbrændt i solen
• Tidligere strålebehandling
• Indtagelse af arsenik (tidligere brugt mod psoriasis)
• Langvarig kontakt med kræftfremkaldende stoffer som sod og tjære
• Nedsat immunforsvar eller behandling med immundæmpende medicin – her ser hudkræft ud til at opstå 10-15 år tidligere end normalt

Har du én gang fået konstateret hudkræft, er der 40 % risiko for, at du får det igen et andet sted på kroppen. Derfor anbefaler vi en årlig kontrol hos en hudlæge. En helkropsundersøgelse er en god måde at holde øje med hele huden på.

Diagnosen stilles ud fra en vævsprøve, enten en biopsi eller en afskrabning (curettage).

Hudkræft ødelægger vævet der, hvor den sidder, men spreder sig kun meget sjældent til andre dele af kroppen. Til gengæld er der en betydelig risiko for, at den kommer igen efter behandlingen – halvdelen af tilbagefaldene ses inden for de første tre år. Risikoen afhænger af kræftens størrelse, type og placering, af behandlingen og af lægens erfaring.

Hudkræft kan behandles på flere måder: afskrabning og cremer, som især bruges ved lavrisiko-tumorer, kirurgi som Mohs kirurgi, og strålebehandling.

Mohs kirurgi giver den største sikkerhed for, at al kræften er fjernet, og dermed den laveste risiko for tilbagefald. Fem år efter behandlingen er tilbagefaldsraten 1-3 % for hudkræft, der ikke er behandlet før, og 5-10 % for hudkræft, der er kommet igen. Mohs kirurgi regnes derfor som gold standard for højrisiko-basalcellekræft på hoved og hals, fordi metoden giver det sikreste og kosmetisk bedste resultat.

Mange får hudkræft på ørerne, næsen og ved øjnene, hvor et ar kan være generende. Fordi Mohs kirurgi kun fjerner det nødvendige væv, bliver arret så lille som muligt.

Kilder

• Cancerregistret 2014. www.sundhedsdatastyrelsen.dk (10. apr. 2016).
• Miller DL, Weinstock MA. Nonmelanoma skin cancer in the United States: incidence. J Am Acad Dermatol 1994;30:774-8.
• Leman J, McHenry P. Basal cell carcinoma. Arch Dermatol 2001;137:1239-40.
• Diffey BL, Langtry JAA. Skin cancer incidence and the aging population. Br J Dermatol 2005;153:679-80.
• Birch-Johansen F, Jensen A, Mortensen L et al. Trends in the incidence of nonmelanoma skin cancer in Denmark 1978-2007: rapid incidence increase among young Danish women. Int J Cancer 2010;127:2190-8.
• Baxter JM, Patel AN, Varma S. Facial basal cell carcinoma. BMJ 2012;345:e5342.
• Rowe D, Carroll R, Day C. Long-term recurrence rates in previously untreated (primary) basal cell carcinoma: implications for patient follow-up. J Dermatol Surg Oncol 1989;15:315-28.
• Smeets NWJ, Kuijpers DIM, Nelemans P et al. Mohs’ micrographic surgery for treatment of basal cell carcinoma of the face – results of a retrospective study and review of the literature. Br J Dermatol 2004;151:141-7.